FREDERICIA

Veteran og pårørende politik 2020 sendes i høring

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericias nye veteranpolitik er godt på vej. Udkast til politikken sendes i høring fra den 28. oktober til den 12. november kl. 12

Fredericias nye Veteran og pårørende politik 2020 sendes i høring hos råd, interne og eksterne interessenter, samarbejdspartnere og borgere i øvrigt fra den 28. oktober til den 12. november. Efterfølgende sender Veteranudvalget politikken til Fredericia Byråd, hvor den skal behandles på det første møde i 2021.

Fredericia Kommune vil med veteran- og pårørendepolitikken synliggøre og styrke den lokale veteranindsats og sætte retning for en helhedsorienteret indsats i kommunen.

På Fredericia Kommunes hjemmeside kan du finde udkast til Fredericias nye Veteran og pårørende politik 2020: https://www.fredericia.dk/nyheder/veteran-paaroerende-politik-2020-sendes-i-hoering 

Sådan indsender du høringssvar

  • Du kan sende dit høringssvar senest den 12. november kl. 12 til veterankoordinator@fredericia.dk . Høringssvar bliver behandlet af Veteranudvalget.
  • Vær opmærksom på, at eventuelle personoplysninger, som fremgår af de eventuelle vedhæftede svar som f.eks. venlig hilsen navn/adresse/e-mail/telefonnummer også offentliggøres.
  • TIPS: Åbner du vedhæftede filer på tablets, skal du trykke på linket og holde nede i 1-2 sekunder og vælg ”Åbn i ny fane”.
  • Husk, når du navngiver vedhæftede filer, må du brug ikke specialtegn som ”&”-tegn osv., da browserne ikke altid kan håndtere dette. Derudover foretrækkes evt. vedhæftede filer som word- eller excel-filer. Benyt helst ikke indscannede PDF-filer.

Spørgsmål/problemer i forbindelse med afgivelse af digitalt høringssvar, kontakt veterankoordinator Liv Lykkegaard på mail: veterankoordinator@fredericia.dk 

Baggrund
Byrådet i Fredericia Kommune besluttede den 2. marts 2020 at nedsætte et Veteranudvalg efter § 17 stk. 4 med henblik på udarbejdelse af en politik på området.

Medlemmer af Veteranudvalget

Formand:

Susanne Bach Bager

Byrådsmedlemmer:

Inger Nielsen

Lise Nielson

Ole Steen Hansen

Eksterne repræsentanter:

Michael Ingeman Olsen (veteran)

Mette Skovmand (pårørende)

Kristoffer Bruun Simonsen (garnisonspræst)

Koncerndirektør for Voksen og Ældre Yelva Bjørnholdt og veterankoordinator Liv Winterberg Lykkegaard deltager fra Fredericia Kommune.