FREDERICIA

VI VIL GØRE EN GOD SKOLE BEDRE

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Borgmesteren og Børne- og Skoleudvalget vil over de næste tre måneder tage på besøg i Fredericia Kommunes fire skoledistrikter og på Frederiksodde specialskole. Ørene er slået ud, og målet er at få input fra elever, forældre og medarbejdere, til hvordan vi sammen gør skolen endnu bedre.

Besøgsrunden blev kickstartet i går på Fjordbakkeskolens afdeling i Taulov, hvor temaer som varieret skoledag, bevægelse, åben skole, udearealer, faglokaler, forældresamarbejde og kommunikation blev drøftet med politikerne. Meldingen fra Fjordbakke er klar: Vi har en rigtig god skole, som eleverne er rigtigt glade for – og vi vil sammen gøre endnu mere for at gøre en god skole endnu bedre!

(Kilde : Fredericia kommune)