FREDERICIA

VOLDSOMT TRAFIKUHELD PÅ DEN NYE LILLEBÆLTSBRO : INGEN PERSONSKADE

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Natten til lørdag, skete der et voldsomt trafikuheld på den nye Lillebæltsbro – 6 personbiler og tre lastbiler involveret.

Siden klokken 4.19 tidligt lørdag morgen, har den nye Lillebæltsbro været spærret i begge retninger, grundet et voldsomt trafikuheld i den tætte tåge, med seks personbiler og tre lastbiler.

Lørdag morgen – godt fire timer efter uheldet, kunne Sydøstjyllands Politi genåbne broen i begge retninger.

Ulykken skete ved at en kvindelig bilist i sin personbil, kom i slinger på broen – i retning mod fyn. Hendes bil snurrede rundt, og en bagved kørende lastbil nåede at stoppe op, uden at ramme bilen. For at beskytte bilen og den kvindelige bilist, blev lastbilen holdende, men kort tid efter blev lastbilen påkørt bagfra.

Efterfølgende skete der flere påkørsler, da ulykken skete i den tætte tåge. Også en patruljevogn blev påkørt bagfra.

På grund af redningsarbejdet og spredte vragdele, måtte politiet spærrer for al trafik i begge retninger.

Broen genåbnede i begge retninger omkring klokken 07.50.